Følger ikke dansk og europæisk lov vedr. nethandel
ADVARSEL. Jeg vil advare mod at benytte dette firma, som trods den dansk klingende hjemmeside er hjemmehørende i Polen.
Jeg bestiller i juli '24 et fast anhængertræk, der på hjemmesiden er angivet at passe generelt til 'Citroën DS5 11/2011-2019'. Der er ikke angivet i informationsteksten, at nogle DS5-versioner skulle være undtaget, hvorfor jeg selvfølgelig regner med, at det også passer til min Citroen DS5 Hybrid 4, årgang 2013.
Desværre viser det sig, at trækket IKKE passer på min bil. - Og research på Nettet (på andre hjemmesider, hvor samme træk sælges) viser, at det passer 'Citroën DS' samtlige versioner UNDTAGEN 'Hybrid 4'. (Hvilket de andre hjemmesider også tydeligt gør opmærksom på).
Jeg klager til bilanhængertræk.dk, og de accepterer tage trækket tilbage, med vil ikke betale hverken for fragten til mig eller returfragten ( - sidstnævnte altså DK til Polen, ca. 400 kr.). Videre diskussion pr. mail udvikler sig endda ret hurtigt til, at direktøren for bilanhængertræk.dk bliver yderst ubehøvlet, og bla. skriver, at de 'ikke vil tage ansvar for kundernes fejltagelser'.
Jeg kontakter sidenhen Forbruger Europa, som giver mig ret i, at informationen på hjemmesiden er misvisende. De forsøger kontakte virksomheden, men uden at møde forståelse. Sagen sendes efterfølgende til et klagenævn i Polen, hvorfra jeg netop har modtaget besked, at bilanhænger.dk nægter at tale med dem.
Jeg har aldrig oplevet lignende opførsel hos nogen andre net-firmaer, jeg har handlet hos. Og dette er også i strid med reglerne i både DK og EU, hvorefter man ved berettiget reklamation skal holdes helt skadesfri.
Brug dem ikke !! - De ved åbenbart godt, at det ikke kan betale sig at starte en sag ved domstolene for at få tilbage de 4-500 kr., de har snydt mig for :-(


