Dårlig oplevelse
Vi havde reserveret bord hos jer tirsdag den 4. august 2026 kl.
Da vi ankom til vores reservation, blev vi vist hen til et bord lige ved betalingsområdet, direkte over for disken. Vi bestilte vores mad og her kunne vi hurtigt mærke, at vi ikke havde lyst til at sidde der, da der var meget trafik og uro omkring os.
Min kæreste spurgte derfor den unge tjener, om det var muligt at få et andet bord. Han afviste det med det samme og fortalte, at hele restauranten var reserveret.
Kort efter oplevede vi dog, at mindst fem par kom ind uden reservation, og de fik uden problemer anvist borde til to. Det undrede os meget og stod i direkte modsætning til den forklaring, vi havde fået.
Jeg henvendte mig derfor til en af de kvindelige tjenere og bad om at få annulleret vores madbestilling, da vi ikke ønskede at sidde ved det anviste bord. Vi betalte for vores drikkevarer og tog dem med os, hvorefter vi forlod restauranten.
Jeg er meget skuffet over oplevelsen. Havde vi fået en ærlig forklaring eller oplevet, at personalet forsøgte at finde en løsning, havde vi haft forståelse for situationen. Men i stedet følte vi os afvist og dårligt behandlet.
Vi håber, I vil tage denne oplevelse til efterretning og give en forklaring på, hvorfor vi fik at vide, at der ikke var andre borde ledige, når flere gæster uden reservation efterfølgende fik anvist borde. Det levede desværre ikke op til den oplevelse, vi havde set frem til.
Vi har prøvet at skrive en mail osv til dem, men vi har ikke fået svar tilbage m.
4 augustus 2026
Review zonder uitnodiging