Mogens og Mark, to riddere i selvlysende rustning.
Mogens og Mark.
To riddere i selvlysende rustning.
Jeg befinder mig midt i hvad jeg vil kalde en livskrise.
En skiferie i Østrig, udvikler sig til et mareridt, da jeg og min datter bliver brutalt kørt ned, af en tysk dame, på pisten.
Min datter slipper heldigvis billigere end mig, da jeg er den første tyskeren kolliderende med.
Min datter har skader på tænder, arm og skulder, hal og nakke. Men heldigvis ikke noget alvorligt. Her knap to uger efter, døjer hun stadig med ikke at kunne løfte armen ordentligt og smerter mange steder.
Jeg selv slap ikke så heldigt, da jeg har slået/forvredet nakke og hals, så jeg har svært ved at løfte og holde mit hoved. Jeg har brækket et kraveben. Jeg har brækket syv ribben, en del af dem flere steder. Jeg har punkteret en lunge. Og er generelt forslået alle steder.
–
Jeg er indlagt på et hospital i Østrig, uden praktisk talt uden at kunne bevæge mig, med voldsomme og ulidelig smerter. Opholdet på hospitalet bliver besværliggjort en smule, af samtalen helst skal foregå på tysk, og dialekten i området er for mig en smule svær. Dertil skal siges at mit engelske er bedre end mit tyske.
Kort sagt, er jeg fanget i smerte i min krop.
Min kone og datter er hos mig, hver dag, i den korte besøgstid hos hospitalet tillader det. Hvilket sygeplejerskerne er meget emsige omkring.
De er begge indlogeret på skiftene hoteller i nærheden, som har plads, da min datter også bliver tilset på hospitalet hver dag, dog uden at være indlagt.
Udover at jeg har stærke smerter, døjer jeg med psyken, som er stærkt påvirket af jeg ikke kan overskue hvor lang tid jeg skal befinde mig i det her smerteinferno.
Jeg kan ikke blive fløjet til Danmark, på grund af min punkterede lunge. Så jeg skal køres med ambulance liggende, når de vurderer jer klar til det.
Men jeg er desværre tilkoblet to forskellige maskiner med medicinen, som skal frakobles før man overhovedet vil tænke på hjemtransport.
Da dette endelig bliver en mulighed, oplever jeg en stor kompetence, fra SOS Danmark.
Som får arrangeret hjemtransport.
SOS Danmark har gjort det fænomenalt godt, og dialogen med Susanne og Zaid var perfekt og problemfri. Tak for godt arbejde.
Jeg er nervøs for om jeg overhovedet kan klare bumleturen, men det er en nødvendighed jeg bare må gennemføre.
Da dagen oprinder, har de to gutter fra ambulancen, allerede dagen før kontaktet min kone på telefon, og planlagt detaljen.
Jeg får ved hjælp af plejepersonalet, kæmpet mig ud af sengen og klargjort mig selv, til hjemtransport.
Ind ad døren, træder to riddere i selvlysende rustning.
Det er de skønneste mennesker man kan forestille sig, der er aura af ro og overskud omkring dem, og de får mig til at tro på at jeg er det vigtigste.
De får mig bakset over på deres avanceret briks, de får mig udskrevet, og udleveret den medicin jeg skal have i sprøjteform under transporten.
De kører mig ned i ambulancen, og min kone får også anvist et dejligt sæde, så hun kan være hos mig hele turen.
Ambulancen sætter i gang og den ene af ridderne, befinder sig ved min side i over 2 timer, og på fineste vis beroliger mig med hans samtale og historier.
Dette sker flere gange undervejs.
Turen går mod Danmark, det er en lang tur, hvor de to riddere skiftevis styrer kareten, på bedst mulig rolig vis.
Undervejs indgår flere overvejelser omkring færgen, og hvor lang en overfart det vil være bedst.
ALT handler kun om mit velbefindende.
Der bliver truffet den rigtige beslutning, og eksekveret.
Da vi endelig efter en laaang tur kommer til Hillerød hospital, bliver jeg kompetent overleveret til den ansvarlige, og da jeg midt i det hele ønsker hjælp til toilet besøg, er der ingen sure miner.
Ingen er jeg midtpunktet.
De to riddere burde nu have fri, efter undervejs at have fortalt alt om deres spændende job og liv, for at distrahere mig fra smerte, og måske fordi de bare gerne ville.
Men de sørger for at være 100 % sikre på jeg er tryg og i sikre hænder, før de slipper mig.
-
Mogens og Mark I er i mine øjne HELTE…
Det er vildt at I faktisk findes i virkeligheden.
Jeg kan slet ikke takke jer nok!
At det lige var jer som hentede mig til Danmark, i en for mig, krisesituation, betød ALT.
Jeg vil aldrig glemme jer..
Stor ros herfra til jer to og dk-ambulance.dk
Hvis jeg kunne fik I 100 stjerner..
Lars Fendt-Hansen
20 februari 2026
Review zonder uitnodiging