Næsten unaturligt god oplevelse!
Jeg kan slet ikke forstå at de ikke har en overflod af positive anmeldelser, men det må være fordi de er lidt af en niche.
I går morges (fredag) sendte jeg en mail til dem for at sikre, at en vare var den rette til min pilleovn. 3 minutter (ingen overdrivelse, TRE MINUTTER) senere kom det bekræftende svar tilbage. Det er selvfølgelig ikke muligt at svare så hurtigt hver gang, men nøj, hvor giver det et positivt indtryk!
Ordren lægges derefter i shoppen, og der går mindre end en time, så får jeg besked fra PostNord om, at en forsendelse er registreret.
De har været SÅ hurtige, at selve PostNord leverede pakken hjem til mig i dag, på en lørdag!
Derudover skal siges, at min købte vare er keramisk, så derfor skrøbelig, hvilket jo altid giver en lille knude i maven når den skal sendes. Not to worry, kassen var tydeligt markeret som skrøbelig udenpå, og så grundigt og forsvarligt emballeret indvendigt, at man kunne have sendt hvadsomhelst og det ville ikke have fået en skramme.
Jeg er vildt imponeret, næsten overvældet, over hele købsoplevelsen hos Ecoteckshop.dk, og de fortjener absolut den største ros muligt. Tusind tak for en god oplevelse!








