Det sydkinesiske hav i stormvejr…
Jeg fortryder inderligt jeg ikke kontaktede et rigtigt tømrerfirma, da jeg skulle have lavet nyt gulv i min lille entré.
Sebastian fra Heimdall gulve kom forbi.Så på sagerne og kom med et tilbud på arbejdet der lød fornuftigt.
Det er et gammelt hus, og jeg er optaget af bæredygtighed. Jeg spurgte om vi evt kunne bruge genbrugsbrædder og det var ifølge Sebastian overhovedet intet problem.
Det viste det sig dog at være i praksis….
Af tilbuddet fremgår det, at firmaet vil tage stilling til om underlaget skal rettes i forbindelse med arbejdet. Det valgte de ikke at gøre, og kontaktede mig ikke i forhold til deres overvejelser. Jeg var under hele forløbet til at nå på telefonen.
Der skulle efterfølgende monteres nye fodpaneler, og jeg har aldrig i mit 58 årige liv set håndværk så dårligt udført. Men som Sebastian siger så ”er vi jo alle sammen mennesker”.
Søm der stikker langt ud, søm der er slået bøjet ind, paneler der går udenfor dørkarmene, dørtrin der ikke er sat fast, samlinger der ikke er slebet til inden de er samlet så det ligner en hanekam på højkant. Svært at få rettet på når det samtidig er smurt ind i acrylfugemasse der ikke er slibbar. Et pænt stort hul i gulvet.
Arbejdet skulle tage 2-3 dage ifølge tilbuddet. Der gik 4 dage før der var klar til at vi kunne komme tilbage.
Da jeg så kvaliteten på udførelsen kontaktede jeg straks Sebastian. Han stillede sig uforstående, men ville komme og se på sagerne i løbet af et par dage. Umiddelbart efter sendte han en faktura på det fulde beløb. Ved det efterfølgende møde stillede jeg spørgsmål til det klædelige i denne fremgangsmåde og fik svaret at ”Det må man godt”. Det er sikkert rigtigt, men det højner ikke min tillid som kunde til processen.
Inden mødet med Sebastian betalte jeg en tømrer for at komme forbi og se på kvaliteten af arbejdet. Jeg ville gerne være sikker på,at det ikke er mig der er urimelig. Han mente at der i princippet ikke burde betales overhovedet, da hele gulvet skal lægges om.
Sebastian kom med mange fantasifulde søforklaringer,da han kom for at høre hvad vi var utilfredse med. Han tilbød at skrue et par ekstra skruer i gulvet og lappe hullet i hjørnet, men jeg har mistet enhver tillid til ham. Et par ekstra skruer ville heller ikke gøre den store forskel.
Efter en forhandling mellem min mand og Sebastian (Jeg måtte gå fordi jeg var så rasende) blev resultatet en faktura på 15.000 i stedet for knap 20.000.
Firmaet er ikke medlem af Byggaranti, og selvom jeg er 110 % sikker på at jeg ville få medhold i byggeriets ankenævn hvis jeg tog en sag dér, har jeg besluttet mig for at betale med en følelse af at være blevet bollet i ..... Et firma er ikke forpligtet til at efterleve ankenævnets afgørelse, og det giver ingen mening at tage en opgave af denne størrelse til civilt søgsmål.
Nu står jeg tilbage med et gulv der falder flere mm over en meter. Et gulv der føles bulet når man går hen over det, flere brædder der giver efter, flere brædder hvor fer og not nærmest ikke mødes. I den ene side gaber det så meget mellem gulv og fodpanel at man kan få en finger ind i sprækken. Og det knirker og knager så højt, at jeg flere gange er vågnet af lyden når min mand er længere oppe end jeg.
Men vi er da sluppet af med splintrerne der gav os problemer ved det gamle gulv.
For 15.000.....

Antwoord van Heimdallgulve







