Måske ikke den bedste service?
Skønne designs, men fik en dårlig service idet jeg havde købt en buksedragt med et print, der var klippet sådan at jeg havde en plet bagpå på et ellers uprintet område , hvilket jeg ikke opdagede i butikken, men først til den konfirmation jeg havde købt den til, ved at flere påpegede at jeg "vist havde siddet i noget". Det er ikke et stort stykke af printet, men så småt at man straks antager det er noget, der ikke hører til resten af designet. Jeg prøvede at være løsningsorienteret og spurgte i butikken om det kunne fjernes ved at sy ind, da den lå i sømmen, men det ville designeren ikke. Ej heller en ombytning til en dragt, der hang i samme størrelse med en meget mindre plet, som ikke ville kræve samme indgreb. Det kunne ikke lade sig gøre, da jeg havde haft dragten på.
Den ellers søde ekspedient, der havde telefonisk kontakt med designeren tilføjede til argumentet at hun sagtens kunne se hvad jeg mente, når jeg sagde at jeg nok ikke ville tage den på igen, men at det var jo vist på webshoppen. Jeg handlede i butikken og ikke en af de to, der var på job den dag fremhævede den "feature", da jeg prøvede den og fik hjælp til modellen. Jeg har kigget på webshoppen og er heller ikke sikker på at jeg ville opdage detaljen af mig selv der.
Som tidligere brudekjolesælger ved jeg ikke om det bare er mig, der har høje krav til service, men der var ikke meget af slagsen der og min egen skrædder havde ikke noget problem med at sy stykket ind (2 cm), så jeg kan tage dragten på uden at tænke på, om andre tror, at jeg har siddet i noget.
Han kostede det ekstra for dragten og dermed har det været en dyr lektie at købe noget med print i den butik og en anden gang er jeg nødt til at gennemgå deres produkter grundigt inden jeg køber dem, hvis jeg skulle finde på at tage derhen igen.
30 april 2018
Review zonder uitnodiging