Meget skuffende oplevelse.
Meget skuffende oplevelse.
Vi glemte desværre at oplyse, at vi havde vores hund med. Det var vores fejl, og vi accepterede uden diskussion gebyret på 500 kr.
Det, vi ikke accepterer, er måden, vi blev behandlet på.
Ved indtjekning blev vi ikke spurgt, om vi havde hund med, og vores hund var synlig, da vi sad i gårdhaven lige uden for receptionen. Alligevel reagerede hotellet først dagen efter, hvor en receptionist bankede på vores dør og talte til os i en meget ubehagelig og anklagende tone. Ved udtjekning blev vi igen irettesat foran andre gæster, hvilket vi oplevede som både pinligt og uprofessionelt.
Vi betalte gebyret med det samme, og så burde sagen have været afsluttet. God kundeservice handler om at møde sine gæster med respekt – også når de begår en fejl. Det oplevede vi desværre ikke.
Der skal meget til, før vi skriver en negativ anmeldelse, men oplevelsen på Harbour Hotel Skagen var så dårlig, at vi ikke kommer tilbage. Desværre kan vi heller ikke anbefale hotellet til andre.







