Kære Anne
Tak for din henvendelse og for at dele dine tanker med os. Det glæder os oprigtigt, når forbrugere engagerer sig, stiller spørgsmål og stiller krav – det tager vi som et stort kvalitetsstempel.
Vi vil gerne præcisere, at indhold af duftstoffer som udgangspunkt ikke står i konflikt med, at et produkt kan være økologisk, naturligt eller vegansk.
Begreberne økologisk, naturlig og vegansk refererer nemlig til forskellige aspekter:
Økologi handler om råvarernes oprindelse og dyrkningsmetoder, naturlighed om ingrediensernes oprindelse og forarbejdningsgrad, og vegansk om fraværet af animalske ingredienser. Vores produkter har generelt meget høje økologi- og naturlighedssatser – og flere af dem er helt op til 100 % naturlige.
Gennemsigtighed er et af vores kerneprincipper, og derfor kan både økologi- og naturlighedssatser findes på de enkelte produktsider på vores hjemmeside.
Det er korrekt, at vi i udvalgte produkter anvender naturlige duftstoffer – også kaldet æteriske olier – og det er et meget bevidst valg. Når man producerer så rent og naturligt, som vi gør, har det færdige produkt ofte en meget rå og naturlig duft, som ikke altid opleves behagelig i et ansigtsprodukt. De naturlige duftnoter tilsættes derfor udelukkende for at balancere denne duft.
I skønhedsindustrien tilsættes der typisk mellem 3–7 % duftstoffer. Hos os ligger doseringen helt nede på 0,03–0,05 %, hvilket er en yderst minimal mængde, der udelukkende har til formål at neutralisere mindre behagelige naturlige noter.
For kunder med sensitiv eller allergi-præget hud tilbyder vi desuden et bredt udvalg af helt parfumefri produkter. Disse kan naturligvis også anvendes, hvis man blot foretrækker produkter uden duft.
Vi håber, at dette giver et klart indblik i vores produktfilosofi og tydeliggør forskellen mellem brugen af duftstoffer og vores øvrige kvalitetsparametre.
Venligste hilsner
Team woods_