Tilbud bliver ikke overholdt – uprofessionelt
Jeg har desværre haft en skuffende oplevelse hos Öz Konya, som jeg synes, andre kunder bør være opmærksomme på.
Restauranten reklamerer tydeligt med, at der gives 20% rabat på alle pide – både ved afhentning og ved spisning i restauranten. Alligevel blev vi opkrævet fuld pris, selvom vi spiste i restauranten og kun bestilte retter, der ifølge deres egne oplysninger burde være omfattet af rabatten.
Vi spiste og betalte før kl. 15, og ifølge deres egen hjemmeside er priserne følgende:
Mevlana: 71 kr
Etliekmek: 68 kr
Dåsesodavand: 20 kr
Vi bestilte 2 x Mevlana, 1 x Etliekmek og 1 x dåsesodavand. Det giver en samlet pris på 230 kr uden rabat. Med 20% rabat burde vi have betalt ca. 184 kr, men i stedet blev vi opkrævet næsten 300 kr – altså markant mere end både normalpris og tilbudspris.
Desuden indeholdt bonnen vi fik ingen priser – kun en oversigt over, hvad vi havde bestilt. Det gør det umuligt at gennemskue, hvad vi egentlig har betalt for, og virker både uigennemsigtigt og uprofessionelt.
Da jeg ringede til restauranten efterfølgende, sagde medarbejderen, at rabatten kun gælder ved afhentning – men det står der intet om hverken på hjemmesiden eller i deres øvrige kommunikation. Tværtimod fremgår det, at tilbuddet gælder både ved afhentning og spisning.
Det er desværre tredje gang, vi oplever, at tilbud ikke bliver overholdt – tidligere har vi ikke sagt noget, men nu synes jeg, det er vigtigt at dele oplevelsen.
Det er forståeligt, at der kan ske fejl – men når det sker gentagne gange, og der ikke er gennemsigtighed eller ansvarstagen, er det ganske enkelt ikke i orden. Det fremstår både vildledende og uprofessionelt.
23 juni 2025
Review zonder uitnodiging