Fuldstændigt absurd forløb
Sagen endte hos forbrugerklagenævnet, som måtte opspore den rigtige virksomhed, da CVR-nummeret på kvitteringen var forkert. Sagen endte med, at de lagde sig fladt ned og betalte pengene tilbage.
Her er brevet jeg sendte til JM-Rens inden sagen overgik til forbrugerklagenævnet. Den beskriver hele forløbet:
-----------------------------------
JM Rens Østerbrogade 86 - renseriet fra helvede
Til JM-Rens.
Dette er første trin i forløbet om klagen over jeres udførelse af rensningen af mine sofabetræk.
Jeg har to gange tidligere haft kontakt med jer mundtligt angående klagen, men ifølge forbrugerklagenævnet, skal man levere en skriftlig klage med kravet og give den erhvervsdrivende 14 dages responstid.
Hvis mit krav ikke bliver efterkommet efter 14 dage fra brevets modtagelse, vil sagen overgå til Forbrugerklagenævnet.
Mit krav er følgende:
------------------------------------
Pengene tilbage for rensningen af mine sofabetræk. Dette beløber sig til størstedelen af den samlede ordre (da der kun var nogle få gardiner derudover), og derfor lyder mit krav på DKK 896,85 ud af den samlede ordre på DKK 996,50, da jeg vurderer at sofabetræk-delen af ordren udgør ca. 90% af ordren. 896,85 er den samlede ordrepris fratrukket 10%.
Mit krav er:
DKK 896,85
------------------------------------
Ønsker I at efterkomme kravet, så kontakt mig på Telefon 5136 5282 for nærmere information om overførslen.
Jeg vil gøre jer bekendt med, at jeg grundigt har indsamlet dokumentation for mit krav. De pågældende betræk står stadig som I tilbageleverede dem, jeg har vidner på, hvordan de så ud ved levering, jeg har vidner på min vasketest af det hvide betræk, og jeg har taget billeder af det hele.
Jeg har vedlagt min udgave af historien, se bilag.
Med venlig hilsen
Rune Hjelm
------------------------------------------------
Bilag:
Sagsforløbet:
------------------
Lørdag den 6. marts indleverer jeg en stor bunke stof til rensning hos JM Rens, Østerbrogade 86, 2100 København Ø. Dette består af to fulde sofabetræk – dvs. hovedbetrækket til selve sofaen, to store puder til at sidde på og to mindre puder til rygstøtte. Betrækkene er begge til den samme sofa, er derfor identiske ud over farven. Dertil kommer en mindre del bestående af nogle gardiner, som jeg ikke har noget at udsætte på. Sofabetrækkene udgør vægtmæssigt ca. 90% af ordren, og JM Rens afgør prisen på en ordre på vægten.
Jeg indleverer den samlede ordre til en mand, som pakker stoffet ud, hvorefter han kigger på det og folder det sammen for at kunne veje det. Det vil sige, at han har stoffet i hænderne og kan vurdere omfanget af opgaven han skal udføre. Han siger ikke noget, men lægger det istedet på vægten og til sidst væk, nede bagved. Dette tager jeg som et samtykke på, at han kan udføre opgaven – ellers ville han vel ikke tage den.
Onsdag den 10. Marts afhenter jeg igen min ordre. En kvinde overleverer den til mig, med beskeden: ”ja, pletterne kom altså ikke af”. Denne besked finder jeg skuffende, og det tilkendegiver jeg, og spørger om der så ikke er rabat. Det er der ikke, og det får jeg meget bestemt at vide – der er absolut ikke noget at komme efter. JM Rens har brugt arbejdstid på det, og der skal bare betales ved kasse et, uanset resultatet, er mit generelle indtryk.
Det er først da jeg kommer hjem, at jeg får pakket ordren ud og inspiceret den. Og det er først hér, at jeg for alvor indser, hvor ringe udført ordren er. Min oprindelige skuffelse, som jeg egentlig ikke havde forventet at skulle køre en sag på, bliver alvorligere, da jeg indser, at dette er det rene bondefangeri.
Det hvide betræk er det værste, da det blev indleveret i den hårdeste tilstand. Men jeg undrer mig over, at det ser så godt som ud som det gjorde ved indleveringen. Der er rigtig mange pletter og skjolder (det blev brugt i lang tid uden at blive vasket), og jeg kunne ikke forstå, at et renseri, som man betaler så mange penge for, ikke kunne udføre et bedre job. De er jo trods alt eksperter og bruger alskens kemikalier, som almindelige mennesker ikke har adgang til i deres hverdag.
Jeg udser mig et lille område, hvor der eksisterer tre næsten identiske pletter. Dette område vælger jeg, fordi jeg ved rensningen af den ene plet, stadig vil have to tilbage som dokumentation for den oprindelige tilstand.
Jeg gør stoffet vådt og putter derefter OMO vaskemiddel på, hvorefter jeg med en svamp gnider vaskemidlet ind i stoffet. Herefter lader jeg det trække i 15-20 minutter, hvorefter jeg vasker det af med svampen. Resultatet var slående: Ikke nok med, at pletten forsvandt, men stoffet blev også helt hvidt, hvor der før havde været en svag gullig farve. Jeg rensede et område lidt større end en fem-krone.
Dette overbeviste mig om, at JM Rens ikke havde udført sit arbejde godt nok, og jeg tog den efterfølgende dag kontakt til dem igen, og meddelte den samme kvinde, som havde udleveret ordren, at jeg ønskede erstatning, ellers ville jeg gå videre med sagen til Forbrugerklagenævnet.
Hun meddelte mig, at jeg så skulle snakke med chefen – manden som havde modtaget ordren i sin tid, og da han senere ringede, lød der bedre toner, og det lød som om han var villig til at indgå et forlig for at løse konflikten. Jeg bedes om at møde op den efterfølgende dag, fredag den 12. Marts.
Fredag eftermiddag omkring kl. 15 indfinder jeg mig på renseriet med enkelte stoffer fra ordren til dokumentation (bl.a. det hvide stof, som jeg havde vasket), og kommer efter en mindre ventetid i tale med chefen.
Chefen starter med at give mig en lang prædiken om alt det arbejde de har udført (såsom at børste fjer af, åbenbart), og om hvordan de stadig skal have betaling, selvom pletterne ikke kan komme af. Jeg argumenterer med, at jeg forventer at i det mindste bør man kunne forvente, at de pletter som KAN komme af, vil være forsvundet efter rensningen. Dette samtykker chefen med.
Derefter kigger vi på stofferne sammen. Vi kigger først på det blå stof, som ikke er nær så hårdt ramt som det hvide, og jeg finder nogle pletter, og siger, at jeg ikke kan forstå, hvorfor sådanne ikke kan komme af. Chefen proklamerer, at disse pletter ikke KAN komme af, og udfordrer derpå bombastisk: ”jeg vil give dig pengene 10 gange tilbage, hvis du kan finde et eneste renseri i byen, der kan få dem væk!”.
Jeg kigger lidt på en plet, slikker derpå på min lille-finger og begynder at kradse i den. Den forsvinder fuldstændigt efter nogle få sekunder. Den bombastiske udfordring bliver aldrig igen nævnt, og det var som om den aldrig havde eksisteret. Istedet står ejeren dér med et sten-ansigt, øjensynligt uberørt af den åbenlyse ydmygelse.
Derpå går vi videre til det hvide stof, og jeg viser ham området, som jeg om onsdagen havde vasket under håndvasken med OMO og en svamp, og han begynder at fable om, at stoffet ikke kan tåle vand, og at jeg har ødelagt det. Det kan jeg ikke forstå, og hiver derpå vaskemærket frem fra vrangen af pudebetrækket: Dette fortæller at stoffet kan klare 60 grader i vaskemaskinen (hvilket jeg efterfølgende har fortrudt bitterligt at jeg ikke gjorde istedet). Igen får jeg sten-ansigtet og komplet tavshed. Jeg tænker: ”Hvad skal der til før han indrømmer sin fejl”.
Efter tavsheden siger chefen: ”Af princip vil jeg ikke give dig pengene tilbage, men jeg kan istedet tilbyde dig mængde-rabat, fordi du bragte så meget ind”. Herefter hiver han en lommeregner frem og beregner 20% mængderabat (godt 200 kr), hvilket efter min mening er alt for lidt, da ordren ikke bare er mangelfuldt udført, men fremstår som ikke udført overhovedet – uanset om det må være tilfældet, at den har været i rensemaskinen.
Til sidst meddeler jeg chefen, at jeg vil gå videre til Forbrugerklagenævnet istedet, hvortil han svarer: ”Ok, jamen det vil koste mig 4000 kr. Det kan jeg godt klare”, og følger det op med sten-ansigtet igen.
Jeg er mildest talt forbløffet. De fleste erhvervsdrivende tænker trods alt på kundepleje og på deres omdømme, men sådan – troede jeg – åbenlys logik fungerer ikke i dette tilfælde. Min afsluttende kommentar, inden jeg forlader butikken er: ”Jeg kan ikke forstå, at en person med nogen form for professionel stolthed kan bringe sig selv til et sådant sagsforløb”.
På vej ud passerer jeg kunden bag mig, som har hørt det meste af samtalen. Kunden går frejdigt op til disken og indleverer sin ordre. Nogle mennesker er svære at imponere.
Da jeg kommer hjem, går jeg sammen med min kæreste igang med at dokumentere ordrens tilstand, igennem selvsyn og efterfølgende fotografering. Denne dokumentation vil blive overdraget sammen med ordren til Forbrugerklagenævnet.
Afslutningsvis vil jeg lige citere en lille gul seddel, som JM Rens havde vedlagt den afsluttede ordre:
”Deres garderobe er nu omhyggeligt renset på mest betryggende måde. Resterende pletter kan muligveis fjernes, men kun med risiko for farve og stof.
Vi meddeler dette for at orientere dem om, at intet er overset.”
18 augustus 2010
Review zonder uitnodiging
