Yderst utilfredsstillende og belastende oplevelse
Virksomheden markedsfører sig med “kvalitet til tiden”, men vores oplevelse har været stærkt skuffende og langt fra det lovede. Et ellers overskueligt projekt med indretning af et mindre rum i vores anneks (beklædning af vægge og loft, paneler samt montering af skydedør) trak ud i hele 9 måneder og var præget af gentagne og markante fejl.
Forløbet startede ellers positivt med et grundigt opstartsmøde, men udviklede sig hurtigt til en yderst frustrerende og opslidende proces. Kvaliteten var utilfredsstillende, og kommunikationen var gennemgående mangelfuld. Vi oplevede gentagne udeblivelser, manglende tilbagemeldinger og generelt en meget lav grad af ansvarlighed, hvilket gjorde samarbejdet unødigt besværligt.
Projektet blev først afsluttet længe efter alle øvrige håndværkere var færdige, hvilket forstærkede indtrykket af et uprofessionelt forløb. Da vi efterfølgende foreslog en rimelig reduktion i prisen, blev dette afvist på en afvisende og uforstående måde.
Samlet set en yderst utilfredsstillende og belastende oplevelse, som vi på ingen måde kan anbefale








