Jeg har haft en rigtig god oplevelse…
Jeg har haft en rigtig god oplevelse med Silas Roepkjær i forbindelse med salg af flere af mine brugte designmøbler, blandt andet møbler af Børge Mogensen og Poul Kjærholm.
Silas står for hele processen: Han henter møblerne, sørger for salget og afregner efterfølgende mod et aftalt gebyr. Det har gjort det både nemt og bekvemt at sælge møbler, som ellers kan kræve en del tid og arbejde at få solgt til den rigtige pris.
Jeg har oplevet Silas som behagelig, pålidelig og professionel, og kommunikationen har været god og ukompliceret hele vejen igennem.
Jeg kan derfor varmt anbefale Silas Roepkjær til andre, der ønsker hjælp til at sælge brugte kvalitets- og designmøbler.








